Den personlige computers historie fortalt med Apple-computere
MacLab har som de første i Danmark udstillet en større samling af Apple-computere i en permanent, offentlig tilgængelig udstilling. Så vidt vides er det ligeledes første gang i Europa at en sådan udstilling kommer på benene.
Vi er stolte af, at de indsamlede gamle computere nu kan ses af offentligheden. Indtil nu har alle genstandene været opbevaret i et lukket arkiv, som kun har været tilgængeligt i et meget begrænset omfang.
Udstillingen er at finde på følgende adresse:
IT-Parken, Aarhus Universitet
Babbage-bygningen, kælderen
Åbogade 34
8200 Århus N
Der er fri adgang til udstillingen på hverdage kl. 9-16.
Ansvarlige for udstillingen af de gamle ting er Jens Hofman Hansen og Jonas Petersen. Du er meget velkommen til at kontakte os.